Sangiovese – den toscanske vidunderdrue

Lyder vine som Brunello de Montalcino og Chianti Classico bekendt? Så er det nok fordi, du enten har smagt og nydt de elegante vine eller blot hørt gode ting om dem, hvilket ikke er så underligt. De to vintyper er nogle af de mest anderkendte italienske vine, og i toscanaområdet er disse nogle af egnens helt store stoltheder. Fælles for disse vine - og mange andre for den sags skyld - er, at de er lavet på en af Italiens mest beplantede druer, nemlig Sangiovesedruen.

Sangiovese er beplantet på ca. 10% af alle vinmarker i Italien, og særligt i toscanaregionen er Sangiovesedruen den dominerende rødvinsdrue. Det er en blå druesort med en meget tynd skal, som gør den modtagelig overfor råd i de mere fugtige og kølige år. I Toscana er dette en ret stor udfordring, da det ofte regner i oktober, som er perioden vinbønderne høster Sangiovesedruen. Det er nemlig en drue, som blomstrer tidligt og modner sent på året, hvilket gør den ekstra modtagelig overfor skiftende vejr.

Der hører sig en lille sjov anekdote til omkring, hvorfra Sangiovesedruen har fået sit navn. Historien går på, at druen var en af de første vine, som romerne tog til sig og drak, hvorfor den har fået navnet Sangiovese, der oversat betyder ’Jupiters Blod’, og som jo er en romersk gud.

 Smagsprofilen på Sangiovesedruen er kendetegnet ved høj syre og mange tanniner, hvilket kan være med til at give vinene et godt lagringspotentiale. De typiske dufts- og smagsnoter er røde bær som jordbær, ribs, hindbær og kirsebær samt viol og røg. Derudover findes der ofte en kendetegnende duft og smag af eg, hvilket skyldes den typiske fadlagring på egetræsfade, som er særdeles populært med Sangiovesevine.

Vine lavet på Sangiovesedruen passer godt til det italienske køkken i form af retter som risotto og pastaretter med masser af italienske krydderurter såsom basilikum, oregano og timian. Her kommer vinens fine syre og ofte mere venlige alkoholprocenter og supplerer de intense lette smage. Derudover vil fadlagrede vine på Sangiovese ligeledes gå sig godt til stegt kød eller de mere hårde oste.

DEL DINE VINOPLEVELSER MED DRUEKLUBBEN

Tag #drueklubben på Instagram og Facebook og del dine oplevelser med vin med andre i klubben

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

© Copyright drueklubben.dk 2020
1 lockchevron-down