Riesling

Rieslingdruen er en af de mest omtalte og anerkendte hvide druer i vinverden. Rieslingdruen danner grundlag for nogle af verdens bedste hvidvine, og den har en helt unik evne til at overføre jordbundens særlige mineralitet fra hver enkel vinmark, som alle er unikke. Rieslingdruen egner sig bedst til kølige klimaer, hvor den har mulighed for at skabe den bedste balance mellem syre og sødme. De mest kendte områder, hvor der dyrkes riesling, er i Tyskland, hvor over halvdelen af al Riesling dyrkes. Mosel, Reinhessen, Pfalz og Rheingau er de mest prominente Rieslingområder i Tyskland. Ser man udenfor Tyskland, bliver der ligeledes lavet enestående vine på druen, hvilket man ser i Alsace i Frankrig og i Østrig, hvor områderne Kamtal, Kremstal og Wachau er kendte for deres fantastiske, tørre Rieslingvine.

Find Rieslingvine der passer perfekt til hverdagen

Rieslingvine og lagringspotentiale

Tager man et kig på hvidvinsdruer med lagringspotentiale, vil Rieslingdruen helt sikker springe op. Det er en af de hvidvinsdruer, der egner sig bedst til lagring, og det giver vinen helt specielle karakteristika. Mange vinelskere og såkaldte eksperter er vilde med vine lavet på Rieslingdruen - netop på grund af det flotte lagringspotentiale. Det er det høje syreindhold i druen, som gør den fantastisk velegnet til lagring, og en velproduceret Rieslingvin kan sågar gemmes i over 20 år uden problemer. Med alderen opstår der ofte en kendetegnende petroleumsduft i Rieslingvine, hvilket også kan findes i Rieslingvine fra varmere klimaer som for eksempel Australien.

Rieslingvins smagsprofil

Rieslingvine er kendt for at være fantastisk aromatiske med unik og rig duft af citrus, hvide blomster og honning. Unge vine lavet på Rieslingdruen besidder ofte et mere friskt udtryk af grønne æbler og citrus, som giver den en kendetegnende friskhed. Rieslingvine er stringente, rene i smagen og særdeles forfriskende gennem det naturlige syreindhold i druen. Rieslingdruen har, som tidligere nævnt, den helt unikke evne til at overføre jordbundens mineraler til vinen, hvorfor det ofte giver meget forskellige udtryk alt efter hvilken mark og hvilket land, druerne stammer fra.

Riesling smagekassen - den perfekte introduktion til at smage på tysk Riesling

Riesling – en verden af udtryk

Rieslingvine kan besidde utrolige mange forskellige udtryk. De kan være knastøre, men kan også være søde som saftevand. Tyskerne har for at hjælpe os forbrugere lavet et system, der gør det muligt at identificere vinens stil, hvilket er en stor hjælp, hvis man ikke kender til Rieslingvine. Skalaen går overordnet set fra ’Trocken’, som er den tørreste udgave af Rieslingvine, til de sødeste dessertvine såsom Beernauslese, Trockenbeerenauslese og selvfølgelig Eiswein. Så alt efter hvilke type Rieslingvine du godt kan lide, er dette et af de første steder, hvor man vil kigge hen i valget på sin perfekte Riesling.

Vinen der passer til næsten alt mad

Rieslingvine kan meget forskelligt - alt afhængig af vinens sødme og syrebalance. Man tænker ofte hvidvine, som den perfekte medspiller til fisk og skaldyr, hvilket også passer langt hen ad vejen med vine på Rieslingdruen. Rieslingvine passer godt til sushi, men kan også spille eminent op imod fjerkræ, hvorfor mange netop vælger Riesling som deres julevin. Den har syre, frugt, sødme, friskhed og intensitet, som sender mange rødvine til tælling i kampen om at være julemadens perfekte ledsager. Derudover kan Rieslingvine også sammensættes med mere krydrede asiatiske retter.

DEL DINE VINOPLEVELSER MED DRUEKLUBBEN

Tag #drueklubben på Instagram og Facebook og del dine oplevelser med vin med andre i klubben

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

© Copyright drueklubben.dk 2020
1 lockchevron-down