”Det smager af hvidvin”… ”hø, hø…”. Ja det gør det i hvert fald, men hvis ikke det smagte af hvidvin på forskellige måder, ville der for det første ikke være så ubegribeligt mange forskellige vine på markedet og for det andet ville der heller ikke være så meget vinlitteratur, ej heller være vinsmagningskurser eller vinuddannelser. Principielt er vin et landbrugsprodukt, godt nok et avanceret et af slagsen, men der er jo ikke skrevet hyldemeter af bøger om forskelligheder af byg, roer eller for den sags skyld æbler eller jordbær. Vin er noget særligt og vin ER komplekst. Det giver rigtig god mening at koncentrere sig lidt når man drikker vin – oplevelsen bliver meget større.
Først hælder du vinen i glasset, se på den. Bemærk, hvidvin er ikke hvid og rødvin er meget sjælden rød. Det hjælper altid at tage to forskellige vine, to hvidvine eller to rødvine; bemærk, hvor stor forskel der faktisk er i farven. Bemærk om den er uklar eller klar, næsten al vin er klar og fri for partikler i dag. Nogle druesorter har meget karakteristiske farver, eksempelvis pinot noir, som altid er gennemsigtig og ikke specielt mørkt farvet. Har rødvinen brunlige nuancer kan det være en ældre vin – har hvidvinen farve som rav kan den være meget gammel eller oxideret og sådan skal den helst ikke se ud. Man kan se efter alt muligt andet, men det vigtigste er at notere sig forskelle i første omgang. Bliv bedre til at nuancere din farvebeskrivelse – så kan du altid koble årsagen til forskellene på bagefter.
Så skal der duftes. Hvis du har skænket vinen i et tulipanformet glas, stikke du næsen hen over glaskoppens åbning og bemærker, hvor kraftigt, intenst eller ligefrem voldsomt vinen dufter. Videnskabsfolk vil altid sige ”lugter”, men det forbinder de fleste med noget negativt, så sig bare ”dufter”. Og nu kommer det så; ja den dufter af hvidvin… eller rødvin, men, prøv lige at koncentrere dig. Den dufter ikke BARE af hvidvin, vel? Hov, måske lidt citrusfrugt, måske en form for blomst, måske lidt krydret. Jo mere du koncentrerer dig og jo flere forskellige vine du har foran dig, jo mere vil du bemærke, hvor forskelligt hvidvin (eller rødvin) kan dufte.
Så skal der smages. Lad nu være med at nippe. En ordentlig mundfuld skal der til. Vi siger du smager hvidvin. Mundfulden skal rundt i hele mundhulen, hen over tungen et par gange og prøv så at lægge mærke til måden syren i vinen optræder. Al vin er sur – det vil sige at den har såkaldt pH-værdi lavere end 7 – alle ved godt i praksis hvordan sur mad smager og hvordan det føles i munden. Næsten al vin ligger på mellem 3-4 i pH-værdi – til sammenligning har en citron pH-værdi på 2,1 og så surt er vin jo heldigvis ikke. Læg mærke til, hvordan syren pirrer din tunge eller, hvordan vinen føles i mundhulen, altså føles med følesansen. Er den vandagtig eller nærmest olieagtig – det kan være stor forskel. Rødvin er også anderledes i kraft af sin garvesyre. Den udtørrer gummerne og indersiden af kinderne og måske ligefrem tungen og svælget. Nogle rødvine har meget tannin, andre har næsten intet. De fleste ved også godt, hvordan stærk spiritus føles i munden; prøv at lægge mærke til om du kan smage alkoholen i vinen. Ideelt set bør du ikke kunne smage alkohol i sig selv, men mange populære vintyper i Danmark som ripasso og amarone har ofte tydelig alkohol. Læg mærke til om vinen er sød, altså om den smager af bærsaft med sukker. Langt de fleste vine er tørre og det er der stadig mange som studser over; hvordan kan en væske være tør, men det handler om fravær af restsukker. Bemærk om vinens duft gentages. Når du har slugt vinen eller spyttet ud, kan du så lægge mærke til, hvor længe vinen bliver hængende i munden. Jo længere jo bedre, så længe det er en behagelig eftersmag. Nu kan du gå i gang. Husk bare; sørg altid for at have to vine at sammenligne.
