Alsace - Et hvidvinsdomineret område

I det nordøstlige Frankrig på grænsen til Tyskland, finder man vinregionen Alsace, der trods sine tårnhøje kvalitetsvine, ikke får samme omtale og spotlight, som andre vinregioner i Frankrig. Alsace har både tilhørt Tyskland og Frankrig, men er nu fast blevet en del af Frankrig, og derved også den franske vinkultur. Vinregionens tyske rødder kommer dog klart til udtryk i de vine, som bliver produceret her. 

Vinstilen 

Alsace er kendt for sine hvidvine, hvilket ikke er så mærkeligt taget i betragtning at omtrent 90% af vinproduktionen her, netop er hvidvine. Hvidvine fra Alsace kan noget helt specielt, og i sin flotteste udgave, er vinene nogle af bedste der kan købes for penge. Læskende, sprøde og tørre vine der er aftappet på høje og slanke flasker, er kendetegnende for en stor del af den vin der produceres i Alsace. Udover hvidvine produceres der også både rødvin, mousserende vin og selvfølgelig søde vine. 

Druer

Der er hovedsageligt 8 druesorter som benyttes i Alsace, hvor dog specielt Riesling, Gewürztraminer og Pinot Gris er de mest fremtrædende. Udover disse 3 druer benyttes også Pinot Blanc, Pinot Noir, Muscat, Sylvaner og Chasselas i vinproduktionen. Den mest beplantede druesort i Alsace er Riesling, som med sine 20% udgør en vigtig del af den nordfranske vinkultur. Man laver i Alsace typisk sine vine på kun 1 drue, hvilket gør netop disse druetyper til utrolig vigtig del af stilen på den enkelte flaske, da druen bliver fremstillet i sin reneste form. 

Klimaet 

Alsace ligger belejligt i ly af vosges bjergene, som gør nedbørsmængderne til nogle af de laveste i hele Frankrig. Det er lange kølige sæsoner, som giver druerne lang tid til at udvikle sig. Geografisk set ligger Alsace langt mod nord, og vinstokkene har derfor, ligesom vinstokkene i flere tyske vinregioner, brug for så meget sollys som muligt. De bedste vinmarker i Alsace er derfor også sydvendte på skråninger, hvilket sikre de bedste betingelser for at kunne producere vin af god kvalitet. 

DEL DINE VINOPLEVELSER MED DRUEKLUBBEN

Tag #drueklubben på Instagram og Facebook og del dine oplevelser med vin med andre i klubben

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

© Copyright drueklubben.dk 2020
1 lockchevron-down